Her er en lille husker:

ArchiCAD er jo født med et indbygget bibliotek af avancerede GDL-objekter. – Og det er ikke bare stole, borde og mænd der cykler!

Der er også bygningsdele som tagspær, tagrender, betonfundamenter, huldæk, værn, trapper, ramper, stuk, pejse og – som hér – kviste.

Det smarte ved GDL-objekterne er, at de kan tilrettes, så man kan lave uendelige kombinationer af valg, indtil man har den bygningsdel man lige skal bruge.

Og hvis ikke man kan finde et objekt der passer, må man selv have gang i MORPH-værktøjet. – Og husk nu, at dele de bygningsdele, du selv laver!

“Det vigtigste indsatsområde i byggebranchen lige nu er energirenovering!”

Efter temaet om energirenovering, er der opgraderings-seminar med en demonstration af mulighederne med ArchiCAD 16, et BIM-program, der er skræddersyet til energirenovering. Med indbyggede renoverings-værktøjer, energi-analyse (EcoDesigner) og med de nye funktioner som MORPH, kan man modellere friere end man før har været vandt til i BIM-programmer – nærmest som man kender det fra Sketchup…

…Ville Sagrada Familia have været færdig til tiden!

Se engang denne Youtube-video, af hvor mange muligheder der er med MORHP-værktøjet i ArchiCAD.

Ja, det er BIM! – Objekterne kan via IFC-tags få egenskaber som væg, søjle, vindue og så videre, selv om de i ArchiCAD er MORPHs.

Det er oftest bedst at bruge de “rigtige” elementer “værtøjerne til vægge, dæk, vinduer, m.v.) til at modellere ens BIM, men MORPH kan være den eneste vej til rigtig besværlige detaljer. – Sådanne detaljer, som hele Sagrada Familia er bygget af…

Der er stadig ledige pladser, hvis du vil høre om hvordan BIM kan bruges til energirenovering. Du får historien om, hvordna man kan opmåle direkte til BIM, omdanne papir-tegninger til BIM, modellere skæve gamle bygninger, udnytte avancerede parametriske objekter, automatisere tegningsproduktionen med særlige renoverings-værktøjer og hvordan du kan lave energi-analyser for at optimere bygningens CO2-produktion.

Eftermiddagen er dedikeret til nyhederne i ArchiCAD 16, der giver helt frie hænder til at forgive, mere præcise energiberegninger og bedre styring af IFC-informationer.

Skynd dig at tilmelde dig seminaret i enten Århus (27. nov.), Odense (28. nov.) eller København (29. nov.). Tilmelding kan ske hér, hvor du også kan læse om fantastiske tilbud på ArchiCAD opgraderinger og Flexijet laser-opmåler…

Fakta:

• 87,8% af danske arkitekt-virksomheder er under 10 ansatte. 
• Dansk boligbyggeri er gennemsnitligt 57 år gammelt.
• Energiforbruget fra private boliger udgør 47% af det samlede energiforbrug i Danmark.

BIM Equity har lige gennemført tre seminarer om enrgi-renovering og BIM. Der har været en fantastisk feedback, og vi oplever, at vi er kommet igennem med budskabet om, at BIM kan gøre en stor forskel på renoverings-projekter og især når der er tale om energirenovering.

Der blev målt op med Flexijet 4 Architects og mange af deltagerne fik lov til at prøve udstyret. Det imponerede især de erfarne opmålere, at man kan måle bygninger så hurtigt op, og gå hjem med et fuldt BIM-projekt under armen. Armin Schweigardt fra BIM Messurement viste adskillige projekter, med utrolig komplicerede detaljeringer målt ind i BIM-projektet.

Der blev også vist hvordan man kan uploade et digitaliserings-projekt til hjemmesiden www.bimhub.com og få en pris på hvor meget det f.eks. koster, at omdanne 2D tegninger (papir eller CAD) til et 100% BIM-projekt. – Så er man med det samme i gang med design-opgaven, frem for at bruge tid på at strukturere et tvivlsomt 2D-materiale og modellere de eksisterende forhold…

Det var mulighed for at gå i dybden med energi-analyse, som nu er en indbygget del af ArchiCAD. Energi-renovering er nok den største mulighed for danske arkitekter, hvilket også afspejler sig i den fokuserede indsats fra Bolius og Danske Arkitekter, der har lanceret “Danske Boligarkitketer”, der bl.a. vil forsøge at løfte opgaven med energi-renovering af boligmassen i Danmark.

Kim Piilholt viste også de nye Sketchup-agtige modellerings-muligheder i ArchiCAD 16, hvor Morph-værktøjet giver en helt ny formgivnings-frihed for BIM-programmer. Ligesom Sketchup, er det nu også muligt at finde objekter på internettet uden at forlade ArchiCAD og man kan også uploade sine egne parametriske objekter, så andre brugere kan drage nytte af ens arbejde.

Det kan stadig lade sig gøre, at benytte sig af tilbud på Flexijet4A, ArchiCAD opgraderinger og BIMhub-projekter indtil d. 20. december 2012. – Der er masser af penge at spare: I første omgang på købet – med vigtigere endnu – på den øgede produktivitet! Se tilbudene hér.

Vi er har lagt oplæggene på vores MIDLERTIDIGE hjemmeside, og de kan ses hér. Der ligger også et par af præsentationerne fra vores tidligere seminar om “Worlds Best BIM Practices”.

Til sidst vil jeg lige linke til en fantastisk video, der viser mulighederne for at modellere renoverings-detaljer i ArchiCAD. – Hold på hatten imens!

Lige et godt eksempel på, hvordan en energirenoverings-opgave kan se ud: Et kontorhus fra 1950′erne, der er renoveret og tilbygget i 1990 og nu har fået et ensartet og moderne udtryk, sammen med en energi-rigtig renovering.

Facaden har fået et ekstra lag som lægger sig frit omkring den eksisterende struktur. Dette er både flot og praktisk ud fra et energi-mæssigt synspunkt, hvor man kan isolere facaden udvendigt…

Arkitekten bag er J. Mayer. H. Architects, som har renoveret denne smukke bygning i Hamburg. Den stramme facade-komposition fra midten af forrige århundrede er blevet blødt op og spiller fantastisk sammen med interiøret, der tydeligvis er en blanding af smukke gamle detaljer og moderne flows.

Projektet er lavet i ArchiCAD, som udmærker sig som det BIM-program, der er bedst til energi-renovering. Man kan lave direkte opmåling med Flexijet 4 Architicts til BIM-projektet, modellere frit i ArchiCAD med værktøjer som Morph og Shell, bruge ArchiCAD’s indbyggede bibliotek med avancerede BIM-objekter, der egner sig eminent til ældre bygninger, med murstik, sålbænke, lysninger, kanarper, nicher og så videre. ArchiCAD 16 har indbygget energi-analyse, så man kan se effekten af renoveringen. Kombineret med en stabil IFC-oversætter, kan man udveksle BIM-projektet med sine rådgivere uanset hvilke BIM-programmer de benytter…

Se mere om projektet hér, der er masser af flotte billeder at savle over

ArchiCAD er et overflødighedshorn af fleksible modelleringsværktøjer, som Morph, Shell og Curtain Wall i den eksotiske ende og Wall, Slab og Roof i den mere traditionelle del. Men eksotiske eller traditionelle gør ikke værktøjerne mindre avancerede, fleksible og uundværlige, når man modellerer bygninger med et kompliceret formsprog.

Her er det Dulles Internationale Lufthavn fra 1958 af Eero Saarinen, der er inspirationen for et BIM-projekt. Morph-værktøjet og Curtain Walls er centrum i denne lille demonstration af hvordan Sketchup møder BIM, hvor man også ser hvordan egenskabsdata tilføjes som IFC-parametre til brug for mængdeudtræk hos entreprenøren…

Så er den nye “light-version” af ArchiCAD 16 kommet på markedet. Den indeholder det meste af det man kender fra den fulde version af ArchiCAD 16, men fratrukket nogle af de funktioner der er henvendt til avancerede brugere, store tegnestuer og brugere der udveksler mange projekter med andre rådgivere.

Det smarte ved ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 er, at den koster kun omkring halvdelen af en almindelig ArchiCAD 16 med service-aftale. Man kan inden for de første 3 år opgradere til en fuld version af ArchiCAD og kun betale differencen. – På denne måde er ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 en god måde at komme i gang med BIM på.

Den fulde ArchiCAD-version, med netværkslicens, BIM Server, energi-analyse, renoverings-værktøjer, IFC-udveksling og meget mere koster jo i forvejen ca. 30% mindre end f.eks. Revit, så prisen på STAR(T) Edition betyder, at man kan komme i gang med BIM for en brøkdel af hvad et fuldt BIM-program ellers koster…

Blandt nyhederne i 2013-versionen finder man, at nogle af de mere avancerede modellerings værktøjer nu er med i pakken. Det er Morph- og Shell-værktøjet, men også Profile Manager, skrå vægge, søjler og bjælker. Der er også kommet IFC-udveksling og man kan placere DWG-, DXF- og PDF-tegninger som “underlag” i BIM-projektet. Der er også mulighed for at søge direkte i BIM Components databasen og downloade BIM-objekter direkte fra internettet uden at skulle forlade ArchiCAD. Læs om alle de nye funktioner hér.

Ulempen er at man kan ikke tegne service-aftale på STAR(T) Edition, og der er en del funktioner der er udeladt i forhold til den fulde pakke i ArchiCAD 16. Det der bl.a. mangler i ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 er BIM Server og TeamWork, Curtainwall-værktøjet, Lightworks- og Sketch-render, Renoverings-værktøjet, Publisher, Hotlinked Modules, låne-licenser, flydende netværkslicens, energi-analyse (EcoDesigner) og Xref.

Så det er altså nogle af de vigtige dele af ArchiCAD der mangler, men også dele som det ikke er alle der arbejder med til dagligt. Du kan læse se en sammenligning af funktioner i ArchiCAD 16 og i ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 hér.

Arbejder du på en lille tegnestue, som gerne vil i gang med BIM uden at skulle investere alt for mange penge fra starten, er ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 garanteret noget for dig. Du kan kontakte BIM Equity for at høre mere om fordele og ulemper ved ArchiCAD STAR(T) Edition 2013 og finde ud af hvilken version af ArchiCAD, der er bedst for dig…

Hvis du har mod på at lære mere om ArchiCAD, har vi stadig ledige pladser på vores masterclasses i løbet af marts…

En masterclasses er et komprimeret kursus, der omhandler ét specifikt emne. Det tager 3 timer og foregår som “tavle-undervisning” – det vil sige, at der ikke er øvelser, man selv skal udføre. Du er selvfølgelig velkommen til selv at medbringe en bærbar computer, til notater og egne afprøvninger…

Kig i vores kursus-kalender og find en masterclass der passer dig. Der er i marts måned 4 forskellige at vælge imellem:

• Energi-analyse
• Morph og egne objekter
• Renovering
• Tips, triks og produktivitets-forbedringer

Man kan vælge én eller flere masterclasses. – De ligger formiddag og eftermiddag, så man kan slå to sammen til en hel-kursusdag, hvis man har lyst. Kurserne afholdes både i København og Århus, så der er ingen undskyldninger!

Kig i vores kursuskalender og tilmeld dig med det samme…

Så er der snart ArchiCAD Summer School igen. I år er programmet fordelt over 5 dage, med overlappende spor. Det hele løber af staben i staten af september og foregår i sydvest-england.

De første 3 dage er der et 2-dages ArchiCAD-kursus, et 2-dages Artlantis-kursus, en OpenBIM-dag og en eftermiddags-workshop om ArchiCAD i undervisningen.

Sommerskolen starter torsdag aften – på 3.-dagen – med et foredrag fra Bond Bryan Architects med titlen “All About BIM”. Bond Bryan er en af de mest berømte ArchiCAD-tegnestuer i England.

Der efter er der to dage med masser af mindre kurser og workshops, bl.a. præsentationer fra GRAPHISOFT (ArchiCAD 17 og EcoDesigner Star), MEP Modelling, Artlantis Rendering, IFC-udveksling, Morph, renovering, templates, schedules, TeamWork, Renderlights, BIMx, Curtain Walls, modellerings tips, detaljer med Complex Profiles, Mesh og meget andet…

Der er masser af viden man kan suge til sig og masser af sociale arrangementer, fester og hygge, så det er bare med at tilmelde sig hurtigst muligt. Du kan læse mere og tilmelde dig hér >>

BIM Equity afholder i slutningen af september 2013 gratis ArchiCAD 17 opgraderings-seminarer i Odense, Århus og København, hvor ArchiCAD-brugere (på serviceaftale) kan lære om alle de nyt funktioner i deres BIM-program.

Man for dem som ikke kan vente med at automatisere detaljeringen af bygningens knudepunkter, arbejde med avancerede byggematerialer, bruge BIMx, lave 3D-planer og få mere fart på ArchiCAD, er der råd at hente på internettet. 

Det anderkendte web-magasin AECbytes, har en række guides både om nyhederne i ArchiCAD 17 (hér), men også til “ældre nyheder” som Morph- (hér) og Shell-værktøjet (hér).

Er det kun prioritets-baserede knudepunktsdetaljer man er ude efter, kan man også bare se videoen herunder af ArchiCAD-guruen Eric Bobrow.

Som bygherrerådgiver er det vigtigt, at kende fordele og ulemper ved de forskellige programmer rådgiverne bruger i deres arbejde med skitsering og projektering på tegnestuerne. I samarbejde med BIM Equity har Nicklas Verdier Østergaard fra Niras, lavet et test-projekt for at vurdere forskellende mellem Revit og ArchiCAD – de to mest brugte BIM-programmer i Danmark.

For at kunne lave en retvisende test, blev det besluttet at bygge et BIM-projekt af præcis samme bygning i begge programmer på den samme computer. For at minimere modelleringsarbejdet, blev det til en lille grundplan, som blev kopieret i 50 etager, så modellen hurtigt blev kompleks at arbejde med. Modelleringen skete med Revit 2014 og ArchiCAD 17, begge de nyeste versioner af softwaren. – Med grundlaget i orden, kan testen begynde.

Det skal først og fremmest siges, at begge programmer er bestået som værktøj til at producere BIM af høj kvalitet, med parametriske objekter, samlet i én database-fil. De fleste funktioner er tilgængelige i begge programmer og de virker begge relativt lette at benytte. – Men for os var det vigtigt at stille skarpt på forskellene.

Begge programmer tager udgangspunkt i en skabelon-fil (også kaldet en “template”), der indstiller programmet så det bedst passer til brugerens ønsker. I Revit brugte vi NIRAS’ egen template og til ArchiCAD brugte vi den danske lokalisering fra BIM Equity. Det var muligt at starte modelleringen hurtigt ud fra en håndskitse lavet på møderummets whiteboard-tave.

Selv om arbejdsmetoden i de to programmer minder meget om hinanden, er der en stor forskel på, hvordan programmerne teknisk fungerer. Når man skitser bygningen op fra bunden, er Revit mere teknisk end ArchiCAD, bl.a. ved der hele tiden hænger målekæder fast til bygningsdelene, som bruges til at sikre størrelsesforholdene er korrekte. Det er smart, men også en lidt omstændig måde at modellere på. I ArchiCAD kan afstande tastes for at sikre størrelserne passer, men modellen er mere fleksibel i forhold til at lave ændringer. Mange indstillinger laves i Revit i tabeller, mens ArchiCAD arbejder mere grafisk med “drop-down”-menuer med billeder af hvert valg.

Herover ses plantegningen i Revit og herunder samme plan i ArchiCAD.

Begge programmer har indbygget kontrol af sammensatte bygningsdele, som f.eks. en væg, der består af flere materialer. I ArchiCAD hænger materialevalget tæt sammen med måden plan og snit tegnes på, og helt automatisk passer skraveringer med BIPS’s nye tegningsstandarder, ligesom tegningens detaljeringsniveau automatisk styres via tegningens skala. En 1:100-tegning er automatisk mindre detaljeret end en 1:20-tegning. I Revit kræver det lidt mere arbejde at får tilfredstillende grafik på tegningerne, hvor det bl.a. drillede at få skraveringerne til at følge krumningen på vægge..

Der opstod hurtigt nogle problemer med den måde objekterne fungerer på i Revit. NIRAS har et objektbibliotek på deres server, hvor man kan bl.a. kan finde vinduer. Men der er ikke noget standard-vindue til Revit, der kan følge en krum væg, hverken med lige eller krumt glas. Det lykkedes os ikke at konstruere et sådan vindue, hverken ved at revidere en “Family” (objekt-gruppe) fra biblioteket, ved at lave “in place modelling” eller ved at benytte Curtainwall-objekter, så løsningen blev at indsætte et vindue med lige kanter, der stak ud fra den krumme væg. I ArchiCAD er vinduerne der hører til programmet avancerede nok til at passe i både lige og krumme vægge, vægge der ikke har parallelle sider, skrå vægge og vinduerne kan have lige eller krumt glas.

På samme måde kan man i Revit ikke umiddelbart lave en skrå væg, uden at basere den på et masivt volumen (“Mass”) og danne en væg ud fra denne. Hældningen på den skrå væg kan derefter ikke ændres. I ArchiCAD kan man hælde en lige eller krum væg, og tilrette vinklen efter behov. Det betyder, at bygninger med et lidt mere avanceret formsprog, er klart lettest at modellere i ArchiCAD frem for Revit.

“Med ArchiCAD behøver man ikke at finde objekter og plug-ins på internettet, da det meste er indbygget i programmet”

Nicklas Verdier Østergaard, BIM-koordinator hos NIRAS

De to programmer har vidt forskellige forhold til objekter. ArchiCAD har mere end 2.000 indbyggede objekter, der er meget avancerede. Søger man efter et objekt, søger man blandt de indbyggede og på objekter på internettet. Revit har et færre standard-komponeneter, men der er til gengæld flere hjemmesider, der har specialiseret sig i at løse dette problem. Revit’s objekter-typer hedder Families, og vil man tilrette en Family, slår det igennem i hele projektet og i andre projekter der bruger samme Family. Derfor skal man gemme objektet med nyt navn for hver ændring. ArchiCAD arbejder ikke med Types eller Families. Her er objekterne programmeret med en teknologi kaldet GDL. Hvert objekt kan tilrettes via fleksible parameter, uden selve objektet ændres, og dette har stor betydning under skitsering.

Forestiller man sig, at man er ved at komponere en facade, og vil ændre ét vindue hér og ét vindue dér, så skal de i Revit gemmes med nyt navn og listen af specifikke objekter eksploderer. I ArchiCAD ændrer man bare de objekter man vil uden problemer. ArchiCAD’s “Find & Select”-palette lader én søge efter specifikke bygnignsdele på tværs af projektet og flere forskellige objekt- og element-typer kan redigeres i samme omgang. Dette gør ArchiCAD væsentlig mere smidig og fleksibel i skitseringsfasen.

“Jeg kan ikke se, hvorfor nogen arkitekter ville vælge Revit frem for ArchiCAD”

Jens Dalsgaard, arkitekt MAA og BIM-koordinator hos NIRAS

Mens ArchiCAD kun har én version til alle fag er Revit tilpasset arkitekter, konstruktions-ingeniører og installationsingeniører med tre indbyggede versioner i Revit. ArchiCAD har begrænsede muligheder for at bearbejde konstruktioner, og det kræver et plug-in, MEP Modeller, for at kunne modellere installationer. Alligevel har NIRAS længe haft problemer med Revit Structure, p.g.a. bjælker der ikke altid vil kobles sammen og bjælker der trækker sig ca. 12 mm. væk fra de vægge de kobles til. På denne måde vil det læses som fejl, når bjælkerne “svæver” mellem væggene. Dette problem har NIRAS klaget over til deres forhandler og distributør, men uden held. Det er ikke et problem i ArchiCAD at hverken koble bjælker, lave skå bjælker til spær eller lade bjælker “smelte sammen” med vægge.

Mere komplekse modellerings-situationer løser ArchiCAD med værktøjer som Shell, Complex Profiles, Solid Element Operations og Morph, hvor det sidste er en mulighed for at omdanne ethvert objekt i modellen, til redigérbar geometri som i Sketchup. Dette er en nødløsning, men som ofte er svaret på de specielle problemer man ofte er nødt til at kunne løse i BIM. Det kan f.eks. være en væg eller en søjle, der skal skæres skråt i toppen eller en udsparing til et cirkulært installationsrør. Hér mangler Revit igen løsninger.

Når man arbejder med store projekter med mange etager arbejder Revit meget pragmatisk med antallet af plantegninger. Hvor man i ArchiCAD skal have en plan for hver etage, kan man i Revit vælge de få princip-etager, man ønsker en plan for. Det rydder lidt op i materialet på et stort projekt. Revit er også stærkere, når man skal generere et snit, hvor tegningen er klar med det samme, mens ArchiCAD først skal tænke nogle sekunder. – Og med komplekse BIM-projekter tæller hvert sekund! Selve snit-tegningen bliver dog pænere i ArchiCAD, på samme måde som ved planer.

Begge programmer giver mulighed for at flette sammesatte bygningsdele sammen, f.eks. i mødet mellem en væg og et dæk. Revit klarer dette med, at det materiale der er defineret som “Core” altid smelter sammen før andre. I ArchiCAD er alle byggematerialer prioriterede, så ved at trække ét materiales prioritet over et andet, skifter måden to elementer flettes sammen på. ArchiCAD’s sammenfletning påvirker mængdeudtrækket, hvilket det ikke gør i Revit. Derfor bliver ArchiCAD’s mængder ca. 2-3% mere præcise.

I denne test så vi ikke den store hastigheds-forskel på Revit og ArchiCAD. I 3D-visning skulle ArchiCAD først bruge tid på at generere 3D-modellen, før den var klar, med derefter stod den flottere frem og lettere aflæselig end i Revit. I ArchiCAD kan man vælge mellem perpektiv og axonometri, mens Revit altid viser modellen i axonometri. Perspektiv er jo den måde vi oplever verden på i virkeligheden, hvilket giver mening for arkitektens arbejde. Modsat er Revit’s kombination af axonometri og den lille navigations-kube i øverste højre hjørne smart, hvor man hurtigt kan dreje modellen eller skifte til top- og side-view. I Revit 2014 har Autodesk taget konsekvensen af, at komplekse modeller “hakker”, når de drejes og de har derfor valgt ikke at opdatere billedet mens man drejer modellen. Dette gør det svært at dreje modellen til et præcist view, hvilket ikke er noget problem i ArchiCAD. Revit kan til gengæld opdatere 4 visninger ad gangen, til brugere der f.eks. opdeler skærmen i visnigner for 3D, plan, side og front. Hér kan ArchiCAD kun opdaterer den aktive visning. Som en sidebemærkning åbner begge programmer en masse inaktive vinduer i baggrunden, hvilket ikke er optimalt…

Og måske hænger de dybereliggende teknologier sammen med, hvor tunge programmerne føles at arbejde med. Filstørrelsen på ArchiCAD-filen var knapt 1/3 af samme projekt i Revit, mens ArchiCAD brugte præcist halvt så meget RAM som Revit. Når man kigger på processor-udnyttelsen, er ArchiCAD optimeret til at udnytte så mange processor-kerner, som computeren stiller til rådighed, mens Revit’s næsten udelukkende benytter én processorkerne. Jo flere processorkerner ens computer har, jo mere flydende fungerer ArchiCAD. Og da ArchiCAD ofte skal generer en visning før man kan se den, bruger programmet frit tilgængelig processorkraft til at forberede reviderede 3D-visninger i baggrunden, mans man f.eks. arbejder i plan.

Når man kommer til at eksportere IFC-filer er begge programmer fint i stand til at lave fejlfri projekter i det nye udvekslingsformat med det lange navn: IFC 2.x.3 Coordination View 2.0. Vi kontrollerede filerne i Solibri Model Checker, uden problemer. Næste test var at importere IFC-filen fra det andet program i ens egen projekt-fil. Dette fungerede fint, når Revit’s IFC-fil hurtigt kom til syne i ArchiCAD. Modellen kunne tilrettes efter behov og selv de sammensatte bygningsdele blev vist korrekt. Den modsatte vej løb Revit igen ind i problemer.

“Det er jo dette man kommer til at sidde med hos rådgiverne, når de nye IKT-krav bliver til alvor, og man f.eks. skal eksortere IFC-modeller hver fredag”

Nicklas Verdier Østergaard, BIM-koordinator hos NIRAS

Revit kan som udgangpunkt hverken importere eller linke IFC-filer ind i andre projekter. Man skal derfor åbne IFC-projektet, gemme det i Revit’s eget fil-format, og så kan man enten linke det ind i projektet eller kopiere det ind manuelt. Men da vi prøver at åbne ArchiCAD’s IFC-fil i Revit går programmet næsten i stå. Det tager ca. 15 minutter for Revit at gøre hvad ArchiCAD og Solibri Model Checker var få sekunder om. “Det er jo nu vi har overskredet deadline, når Revit er så lang tid om at åbne en IFC-fil,” siger Nicklas og er tydeligvis ærgerlig over, at der stadig er problemer mellem Revit og IFC-formatet. Men det lykkedes at få ArchiCAD’s IFC-model ind i Revit, med mindre problemer, som f.eks. at en krum væg med skrå afskæring til taget forsvandt og at vinduerne i krumme vægge ikke skærer hul i væggen. Importen har det altså svært med de objekter, som Revit i forvejen ikke har det let med.

Det var ikke muligt at teste BIM Server op mod Revit Server, afprøve renoverings-værktøjerne eller se de medhørende energi-beregnigners kvalitet. Det lægger op til, at der sagtens kan bruges en dag mere på at teste…

Når man lægger plusser og minusser sammen, er det vigtigt at fokuserer på, at helt grundlæggende fungerer BIM, begge programmer er gode BIM-systemer og udvekslingen med IFC-formatet forløber langt hen ad vejen fejlfrit. Men i en tæt sammenligning var det tydeligt for Niras, at hvert program har sine fordele, som kan udnyttes til rådgivernes fordel. Jo bedre branchen bliver til at vælge de værktøjer der passer bedst til netop deres fagdisciplin, projekttyper og tegnestuens DNA, jo mere får man ud af BIM, og jo mere effektiv bliver virksomhedens medarbejdere. – Og i denne sammenligning blev vinderen … BIM!

BIM er en database-baseret model, bestående af en bunke parametriske objekter med tonsvis af information og egenskaber. Denne samlede viden om en virtuel bygning fungerer som et designredskab, en digital prototype og en fanstisk måde at kommunikere projekter på. – Men når én model skal matche alle disse forventninger, bliver objekterne ofte også begrænsede i deres muligheder. Dette er årsagen til, at nogle – især arkitekter – føler sig begrænset af at arbejde med BIM, frem for traditionel 3D-modellering.

Men sådan skal det ikke være! Siden ArchiCAD 16 har det været muligt at arbejde frit med formgivning, lidt som en mellemting mellem SketchUp og Rhino. – Stadig parametrisk og med alle de egenskaber vi kender og elsker ved at arbejde med BIM. Se herunder, hvor let det er:

Værktøjet hedder “Morph” og det leder selvfølgelig alles tanker over på dengang Michael Jackson gjorde dette til en naturlig del af vores hverdag, med introduktionen af en banebrydende visuel teknologi, der kunne morph’e én person glidende til en anden, som om de var lavet af modellervoks:

Med Kongen af Pop og modellervoks som forbillede, lavede GRAPHISOFT værktøjet Morph i ArchiCAD, som kan bruges til volumen-skitsering eller til detaljer/objekter, der ikke lige er en del af de bygningsdele, der leveres i ArcihCADs indbyggede bibliotek.

For at demonstrere hvordan Morph-værktøjet kan modellere alt det som ellers kan drille i BIM, satte GRAPHISOFT sig for at morph’e tre af de typiske udfordringer vi som BIM-brugere ofte møder på kontoret: Gaudi’s Sagrada Familia, Verner Panton’s stol og aller vigtigst endnu “Tie Fighteren” fra Star Wars:

//www.youtube.com/watch?v=mpgkPJOPqfA

Så nu kan du godt afinstallere SketchUp og komme igang med dagens opgaver. – And may the Force be with you!

Byggeprojekter baserer sig næsten altid på grundlagsmateriale, som er opmålt. I mange år har opmålingerne været plan, snit og opstalt som 2D-tegninger, rådgiverne kunne bruge direkte i f.eks. AutoCAD. Nu hvor rådgiverne er skiftet til BIM-programmer som f.eks. Revit og ArchiCAD, er der et kæmpe behov for BIM-opmålinger, som rådgiverne kan skitsere og projektere direkte i.

Fordelene ved BIM er jo, at man får 2D-tegninger og 3D-model i samme fil, som kan bruges til kollisionskontrol, energiberegning, mængdeudtræk, visualisering og meget mere. Især i forbindelse med drift og vedligehold, er det vigtigt at alle bygningsdele modelleres som parametriske 3D-objekter, der kan læses og redigeres direkte af drifts-programmet. Afleveres opmålingen i fil-formatet IFC, kan den åbnes i stort set alle BIM-programmer til alle faggrupper. Kunsten er, at aftale et detaljeringsniveau, som er optimeret til rådgivernes workflow, så modellen er parat til at arbejde med og tager højde for de muligheder hvert BIM-program besidder.

Nogle landmålere har oversat behovet for BIM, til aflevere en opmåling som en punkt-scanning, men dette kræver at modtageren selv modellere hele BIM-modellen på baggrund af punkterne, hvilket kan være en meget omstændig opgave. Det er derfor slet ikke at sammenligne med en BIM-opmåling.

Udvikleren af markedets bedste BIM-baserede opmålingssystem har en masse nyheder på vej. Firmaet bag Flexijet4Architects, BIMm, har udvidet produkt-porteføljen med masser af nye værktøjer og helt ny branding.

Hoved-værktøjer bag alle produkterne hedder BIMm Tool og er den værktøjspallette man benytter i BIM-programmet, mens man opbygger/opmåler modellen. Kan man modellere BIM i forvejen, er BIMm Tool utrolig let at lære. Hver type af bygningsdele kan styres med BIMm Tool, herunder vægge, dæk, døre, vinduer, m.v., men også geometriske elementer som Mesh, Shell, Morph. Det nye er, at der nu er mange forskellige metoder til at få målingerne ind i BIM-programmet.

Flexijet er stadig det vigtigste opmålingssystem, hvor man får mest opmåling for pengene. Det er en meget lille laser-måler, som er utrolig enkel at bruge. Den har én knap til at tænde på og én knap til at “skyde” et punkt. Flexijet sender trådløst målepunkterne til computeren, hvor man med BIMm Tool omdanner det til BIM-objekter. Systemet kaldes

nu for Flexijet4BIMm, og henvender sig hovedsageligt til arkitekter, ingeniører og entreprenører, som selv vil lave præcise BIM-opmålinger. Fordelene ved Flexijet frem for en totalstation er, at den er mindre og lettere at flytte rundt med indendørs, den skyder hurtigere en masse mål i træk og den er mere præcis på de helt korte afstande.

For professionelle landmåler, som vil levere BIM-modeller til arkitekter, ingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer. Findes en version af BIMm Tool til “almindelige” totalstationer. Det hedder Total4BIMm og fungerer mere eller mindre som Flexijet4BIMm, men er optimeret til den mere avancerede hardware. Nogle af fordelene ved en totalstation i forhold til Flexijet er, at den kan placeres på mere ujævnt underlag og kan skyde udendørs og på længere afstand. Der er meget billige totalstationer på markedet, som fungere fint med BIMm Tool.

En anden ny mulighed er at bruge BIMm Tool til at tilgå 3D-scanninger – de såkaldte punktskyer eller pointclouds. Denne løsning hedder Points4BIMm. En 3D-scanning kan fylde flere hundrede MB pr. scanning, og der går ofte 2-3 scanninger pr. rum, hvilket er alt for tungt at importere ind i et BIM-program. Derfor fungerer Points4BIMm som et selvstændigt program, som tilgår 3D-scanningen og med BIMm Tool omdannes målepunkterne til BIM-objekter. Systemet kan bruges med alle pointcloud-systemer, men fungerer bedst hvis det er en pointscloud med kombineret foto. Metoden minder om at måle med Flexijet på stedet, men hvor man arbejder sig rundt i et billede at 3D-scanningen.

Opmålinger og registreringer er næsten altid kombineret med en række fotos taget undervejs. For at kunne styre disse har BIMm udviklet Photos4BIMm, som kobler fotos taget på stedet med BIM-modellerne struktur. Billederne lægges i en mappe på ens computer eller på en fælles fil-server. Systemet er let at bruge, og kan bruges på andre projekter end BIM-opmålinger.

BIMm har også løsninger på vej hvor flyvende droner kan tage billeder fra oven, som sammensættes til 3D-modeller af landskab og tagflader. Udviklingen er virkelig stor, men det er godt at se, hvordan det er værdien af “almindelig” BIM, der er omdrejningspunktet, alt dette handler bare om, hvordan man får mere og bedre information ind i sine BIM-projekter.

Kontakt BIM Equity for mere information om BIM-opmålinger og om BIMm’s produkter hér >>

Disclamer: Følgende beskriver GRAPHISOFT, som øjenvidne-historie, fra den ArchiCAD fan-boy jeg dagligt prøver at undertrykke. Så er du advaret.

GRAPHISOFT afholder i disse dage deres årlige partnerkonference, hvor de bl.a. giver et indblik i, hvordan de ser markedet og fremtiden for BIM. Omkring 300 deltagere er samlet i Budspest for at danne et fælles udgangspunkt for næste års BIM-fokus, og for at fejre 30-års fødselsdag for ArchiCAD.

Som noget helt specielt i år, er det ikke kun GRAPHISOFT der præsenterer, men også Lars Chr. Chistensen fra Norge. Der er ejer af multiBIM og til arrangementet er inviteret som “Technology Expert”. Budskabet fra Lars handler om, at der – i hans øjne – er for stor fokus på tegninger og for lidt fokus på de værdifulde informationer – “I’et” i BIM. Alt for ofte ser man “ClosedBIM”, hvor parterne ikke deler nok viden, frem for OpenBIM, hvor rådgiverne frit udveksler modeller og information mellem deres BIM-programmer.

Skal man sætte fokus på værdien af BIM, mener Lars, at det først og fremmest handler om at sikre bygherren vælger de rettet projekter, men på længere sigt bliver drift og vedligehold den vigtigste brug af BIM. Lars Chr. Cristensen ser derfor et stort behov for flere konsulenter som han selv, der agerer BIM-doktor, mønsterbryder, informations-arkitekt og projekt psykolog. Erfaringerne henter han bl.a. fra sin tid hos den store norske entreprenør HENT, som har stor fokus på OpenBIM og benytter ArchiCAD som det primære værktøj. Han har været ude for arkitekter, der åbent erklærer, at “du må ikke se modellen, for vi kan kun stole på tegningerne.” Hvis dette er tilfældet, arbejder man ikke optimalt med BIM!

En interessant detalje er, at HENT laver egne modeller, som er “purpose built” og struktureret alene efter deres behov for kalkulation og kvalitetssikring af projektet. På nogle projekter har de ved avanceret mængdeudtræk, lavet besparelser, som svarer til at de har “tjent” NOK 300.000 på kun 3 timer. – Vildt! Alene besparelsen ved tidlig kollisionskontrol er væsentlig større end alle samlede udgifter ved BIM…

En helt ny trend er visuelle visninger af fejlrapporter, med “heatmaps”, hvor man kan få et overblik over hvor problemerne i projektet er. Grafer over hvor mange fejl der er, og hvem der genererer dem. Lars sætter til slut tingene lidt på spidsen med en kommentar om, at p.g.a manglende standarder i byggebranchen, er det som om, parterne kører samme retning i hver sin side af vejen, og derfor skaber unødvendige ulykker. – Ulykker uden menneskelige ofte, kun ekstra udgifter.

Så blev det tid til en status fra Victoris Varkonyi , GRAPHISOFTs CEO, som kunne fortælle at GRAPHISOFTs licenssalg i år er i stærk vækst – lige som de foregående år. USA har vækstet med over 30% og selv i Ungarn – der altid har været ArchiCAD-land – er der mere end 20% vækst. Norge har haft en vækst på 9%, hvilket giver dem en markedsandel på 60% af det kombinerede CAD/BIM marked. Det er ikke helt de tal vi ser i Danmark, men vi kan glæde os over, at der hvert år bliver mange flere ArchiCAD brugere på verdensplan.

I dag er ArchICAD ensbetydende med OpenBIM, Teamwork & bedste BIM-performance. Næste skridt er mobile platforme, og hvordan de kan forbindes tættere til BIM-projektet. GRAPHISOFT vil fremover fokusere mere på design/build virksomheder, og gå fra fokus på tegninger til fokus på koordinerede modeller.

Som et eksempel på denne strategi kobler den kæmpe byggevirksomhed, Nikken Sekkei i Japan, i dag et komplet workflow via OpenBIM med ArchiCAD i centrum, og dernæst andre programmer som Rhino, GRASHOPPER, Digital Project, Solibri, Tekla, Revit og mange andre. GRAPHISOFT er dedikeret til at skabe et godt workflow mellem en masser små, fleksible programmer, da man ikke både kan skabe god udveksling mellem forskellige programmer og samtidig bygge én platform på ét program til alle formål. Det er enten eller.

Dette ses også på den måde, at ArchiCAD – i to versioner af gangen – løser komplekse problemer på tegnestuerne. Med ArchiCAD 13/14 handlede det om samarbejde med BIM Server og IFC-udveksling. I ArchiCAD 15 og 16 handlede det om at får BIM ind i skitse/konceptfasen, med frie modelleringsværktøjer som Shell og Morph. ArchiCAD 17 gik efter at gøre projekteringsfasen bedre med prioritets-baserede knudepunktsdetaljer og gad vide hvad ArchiCAD 18 kommer til at handle om ;-)

GRAPHISOFTs ser som sagt en fremtid i Design/Build-virksomheder, med en tæt integreret workflow omkring BIM-programmet (ArchiCAD), samarbejdsplatformen (BIM Server), de mobile platforme (BIMx), og i at koble dette til udveksling af referencemodeller via OpenBIM. Dette sætter igen fokus på “I’et” i BIM, hvilket kun er muligt med den “cutting edge technology” som GRAPHISOFT har, når det gælder performance, fil-størrelser, server-teknologi, m.v. Og det er helt nødvendigt, for at bygge de super-detaljerede BIM-modeller, fyldt med den information, der er nøglen til Design/Build succes. Det handler om at skabe mérværdi med et inspirerende workflow.

Der var også et oplæg af Ákos Pfemeter, der handlede om noget helt nyt, BIMcloud, der selvfølgelig stadig er top hemmeligt. Deraf denne krypriske video, hvor man ser en gruppe arbejde tæt sammen, og få succes p.g.a. deres synkrone præcision:

“Cloud” for GRAPHISOFT handler om løsninger der styrker samarbejde og workflow, frem for at flytte de programmer vi kender i dag til skyen. Vi skal arbejde smartere, ved at lægge data på internettet. BIMcloud bliver lanceret sammen med ArchiCAD 18, så man må væbne sig med tålmod lidt endnu. – Men sæt lige et kryds i kalenderen d. 6. maj!

Til sidst var der et oplæg af Rob Jackson fra den store engelske arkitekt-tegnestue, Bond Bryan, som fortalte om deres BIM-rejse. Det hele startede tilbage i 1984, som i 2005 blev til det som Rob i dag betegner som “lonely BIM”. I 2011 var OpenBIM fast del af arbejdsmetoden, hvilket betyder, at samarbejde og vidensdeling er det nye sort. Skal Rob kigge frem i tiden skifter fokus sansynligvis til BIM-baseret drift/vedligehold.

Vidensdeling handler i høj grad om at arbejde med standarder der skaber struktur, som IFC, COBie, BCF, detaljeringsgrader, navngivning, lagstrukturer, m.v., som beskrives internt med manualer og eksternt i aftaler. BIM-programmer som Solibri Model Checker og Microsoft Excell er lige så vigtige som ArchiCAD og Revit. Uddannelses-materiale og templates er vigtige interne værktøjer.

Det er enormt interessant, at følge en stor virksomhed som GRAPHISOFT i hvilken retning de ser fremtiden. De har jo Europa som udgangspunkt og en baggrund i arkitekt-branchen, så det sætter jo præg på deres løsninger. De er meget stolte af hvad de har skabt, og den værdi det skaber i hele verden. Det er et fællesskab, der er fedt at være en del af!

Som så mange andre software-producenter, lancerer GRAPHISOFT en ny version af ArchiCAD hvert år og i år er vi kommet til version 18. Helt specielt for GRAPHISOFT giver de hver version et tema, der udspringer direkte fra ønskerne hos deres brugere. De seneste år har temaerne været:

• ArchiCAD 13 + 14: “Samarbejde”, med Teamwork, BIM Server og stærkt forbedret udveksling via IFC.
• ArchiCAD 15 + 16: “Fri formgivning”, med Shell og Morph tool.
• ArchiCAD 17 + 18: “Projektering” med automatiske knudepunkts-detaljer og automatisk revisionsstyring. 

ArchiCAD 18 har været frigivet siden slutningen af juni og indeholder en mængde nyheder udover automatisk revisionsstyring, som det ses i skyen af overskrifter herunder:

Hér vil jeg kort fokusere på de 3 største nyheder: Visualisering, Revisionsstyring og BCF

.

ArchiCAD har længe haft indbygget visualisering med en ældre version af Lightworks renderings-motoren, som hverken var hurtig eller gav særlige smukke renders, selv om jeg har set eksempler på ret fine renders fra tålmodige brugere. I ArchiCAD 18 har GRAPHISOFT fået lov til at bruge render-motoren, CineRender, fra Cinema 4D, som produceres af Maxon, der ligesom GRAPHISOFT er en del af Nemetschek Gruppen. Cinema 4D er kendt som et professionelt visualiserings-program, som bl.a. benyttes til film og tv-produktion, foruden af arkitekter over hele verden. CineRender har en række særlige fordele:

• Meget høj kvalitet i simulering af lys.
• Mange indstillingsmuligheder.
• 3D-himmel med “fysisk” sol og skyer.
• Renderer meget hurtigt og udnytter flere processorer ligeligt.

Alle disse egenskaber er overført direkte til ArchiCAD, hvilket har medført at det nu er muligt at lave foto-realistiske visualiseringer af enorm høj kvalitet, på relativt kort tid, direkte i ArchiCAD.

Brugerfladen til visualiseringerne er delt op, så man kan vælge en rækker forudindstillede indstillinger til f.eks. interiør-, eksteriør-, morgen- eller aften-renders. Samtidig er det muligt at vælge simple eller avancerede indstillings-muligheder, for at gøre alle tilfredse. ArchiCAD 18 kommer med et utal af indbyggede overflader, som automatisk tildeles modellens objekter, men til skitseprojekter, er det muligt med ét enkelt klik, at fjerne alle materialerne fra visualiseringen, så resultatet ligner en gips-model med glas-ruder. – Denne funktion, viser igen at GRAPHISOFT tænker som arkitekter!

Teknisk set er én af forskellene på den gamle og nye renderings-teknik, at lyset i visualiseringen nu kan “bande” mellem overfladerne, så de områder af modellen, der ikke ligger i direkte lys, bliver oplyst af himmellys og indirekte lys, som spreder sig blødt mellem objekterne. Det gør en enorm forskel…

De første reaktioner vi har fået fra vores danske brugere er meget overbevisende. Både resultatet og hastigheden roses. Samtidig lægger flere vægt på, at ArchiCAD sagtens kan arbejde på en render i baggrunden, mens man samtidig tegner på projektet. GRAPHISOFT er altså lykkedes med at lave en indbygget render-maskine i ArchiCAD, som gør det nemt at lave flotte visualiseringer, at finjustere lys og overflader og det sker i en rygende fart, mens man arbejder på andre dele af projektet. Man har altså slet ikke brug for en farm af servere i USA for at komme i mål ;-)

Nå næste nyhed er revisionsstyring. Med et BIM-værktøj er én af de helt store fordele jo, at projekteringen effektiviseret markant, fordi revisioner (som der jo altid er alt for mange af) kan rettes ét sted, og så slå det igennem i alle dele af tegningsmaterialet, inkl. i 3D-modellen til viewers, snitperspektiver og visualiseringer. – Men hvad hjælper det, hvis vi manuelt skal gå alle tegninger efter og placerer revisionsskyer og tilføje revisionen til tegningshovedet på hver tegning!?!

Det har taget GRAPHISOFT lang tid, at finde en god løsning på dette problem, og det er ikke fordi ønsket har manglet fra brugerne. Løsningen er blevet en revisions-palette, hvor man generelt kan gøre to forskellige ting:

• Placere en revisions-sky på tegninger, som så automatisk oprettes i tegningshovedet og i tegningslisten.
• Oprette en ændring, som så automatisk bliver sat skyer om på de relevante tegninger, samtidig med tegningshovede og tegningsliste automatisk opdateres. 

Så hvis man f.eks. vil ændre dimentionen på en søjle i projektet, oprettes dette som en revision, og så sætter ArchiCAD automatisk skyer på alle de tegninger hvor rettelsen ses (plan, snit og opstalt), i tegningshovedet sættes en tekst med revisionsnummer, kommentar, m.v. og tegningslisten opdateres. – Og som prikken over I’et, så markeres alle ændrede tegninger i Publisher, så man kan nøjes med at genudgive de tegninger, der indeholder ændringer! – Så er den ged barberet :-)

Sidste punkt på min alt for korte liste er IFC, PDF og BCF. Det lyder som afstemningsgrundlaget for treords-forkortelser i Dansk Ordblinde Forbund, men det dækker faktisk nogle vigtige opdateringer for udveksling med åben standarder: OpenBIM.

Helt, helt kort, så er ArchiCAD stadig den mest artige dreng i klassen, når vi snakker IFC-udveksling. Certificeret til import og eksport af “IFC 2.x.3 Coordination View 2.0″ og eksport af “IFC 2.x.3 FM Handover View”. ArchiCAD scorer top-points med 100% i BuidingSMARTs “COBie Challenge 2014″, og i ArchiCAD 18 er der masser af små forbedringer af IFC.

Oven i IFC, understøttes nu også et særligt fil-format for BIM-baserede fejl-rapporter, BCF, som bl.a. kan eksporteres fra Solibri Model Checker og Tekla BIMsight. Flere af de store BIM-programmer understøtter nu BCF direkte, og bl.a. Revit understøtter BCF via tredie-parts plug-ins.

Det betyder, at man nu kan checker sit BIM-projekt for fejl i Solibri Model Checker og sende fejl-rapporten direkte til arkitekterne, som importerer den i ArchiCAD og kan klikke på en fejl, se screenshot og læse kommentaren, hvorefter ArchiCAD automatisk finder det rette objekt og zommer ind på det. – Det er en slags kvalitetssikring af kvalitetssikringen.

Nå, men der er lige én ting til. PDF’er fra ArchiCAD. “Jamen, det har vi da altid kunne lave – også uden dén der PDF-printer fra Adobe?!?” Det er korrekt, men nu er det bare smartere. For det første kan man nu gemme lag-strukturen med i PDF-filen, så modtageren kan tænde og slukke lag direkte i Adobe viewer. Men det bliver bedre endnu: Importerer man en PDF i ArchiCAD, kan man nu “eksplodere” den, så den bliver til rigtige ArchiCAD elementer, som polylinier, tekst og fills. – Hvem har brug for en Kleenex?

Så nu hvor der ikke er et øje tørt, vil jeg kun henvise til anmeldelsen af ArchiCAD 18 i AECbytes hér  og så til demo-downloads af ArchiCAD fra MyArchiCAD.com >>

Du kan også læse mere om ArchiCAD på vores hjemmeside hér eller kontakte os om mere info hér.

Mens du læser og downloder, er vi ved at lægge allersidste hånd på den danske lokalisering, som i år kommer i to versioner (simpel og avanceret) og med CCS-klassifikation direkte i brugerfladen! – Så blev det vist allerede jul!

Den rigtig gode video guide “ArchiCAD Training Series 3″ er netop blevet opdateret til ArchiCAD 18.

Det betyder, at man nu introduceres til flere af ArchiCADs nye værktøjer, herunder den nye CineRender visualiserings-motor fra Cinema 4D og revision-værktøjet, der gør det let at dokumentere ændringer under projekteringen.

Gennem de 52 video-klip der varer mellem 2-10 minutter hver, ser man opbygningen af et fuldt BIM-projekt med omgivende terræn, detaljer, visualisering, tegningsopsætning, mængdeudtræk, udgivelse af tegninger, møblering, IFC-eksport, m.v. Det er en hel uddannelse i sig selv.

Det man ikke får med er en introduktion til renoverings-værktøjet, BIMx Docs på iPad, energiberegning og et par andre ting, der er en naturlig del af ArchiCAD. Dette må man kigge efter andre steder på Youtube :-)

Guiden gennemgår roligt de mange delopgaver det kræver, at skabe en fuld dokumentation af en mindre bygning, på en måde, hvor man kan følge med uanset om man har erfaringer med BIM i forvejen eller om man kommer direkte fra AutoCAD 2D.

Du kan se de nye videoer som en playlist på Youtube her >>

ArchiCAD 19 er liiiiiige på trapperne og i år er der (næsten) ingen nye funktioner. I modsætning til ArchiCAD 16, der gav os Morph og indbygget energiberegning, ArchiCAD 17, der gav os knudepunktsdetaljer og byggematerialer og ArchiCAD 18, som gav os CineRender og Revisions-værktøjet, så bringer ArchiCAD 19 os bare bedre udnyttelse af computeren. – Hastighed og skærmoptimering!

Først tænker man, at det ikke gør den store forskel, at ArchiCAD nu har fået faneblade (på nydansk: “tabs”), så man let kan springe mellem plan, snit, opstalt, perspektiv, layout, mængdeudtræk, m.v., men når man pludselig er tilbage i den “gamle” ArchiCAD 18, så ligner det hele et rod, der fylder hele skærmen.

Forskellen er størst på Mac, der nu endelig har fået alle vinduer og paletter ind i ét overordnet vindue, som man kender det fra Windows. Derudover kan man nu lave fuldskærms-visning, som fjerner docken og menulinien, samt vinduets titellinie, hvilket giver endnu mere plads.

Men det helt store er, at fanebladene gør det hurtigt at skifte mellem visninger, hvilket gør “Navigator”-paletten nærmest overflødig. Derfor er den “gemt” i en dropdown-menu, i fane-liniens højre side, som frigør kolosalt meget plads og rydder godt op i den ellers lidt rodede brugerflade. – Lækkert!

Men ikke nok med at skærmen udnyttes bedre, men også processor-kraften udnyttes mærkbart bedre i ArcihCAD 19. Det første man lægger mærke til, er hvor glat modellen bevæger sig, når man zoomer og roterer i perspektiv. Der er en helt anden oplevelse af 3D-modellen.

Men også alle de gange man tidligere har måtte vente på at ArchiCAD genererer snit og 3D, beregnes nu – delvist – i beggrunden, mens man laver mindre processor-tungt arbejde. Når man så skifter til et snit, er det allerede opdateret.

Da vi testede på kontoret, virkede det, som om ArchiCAD 19 er ca. 40% hurtigere til alt i forhold til ArchiCAD 18. Det kan man jo ikke brokke sig over ;-)

Generelt er ArchiCAD rigtig god til at holde fil-størrelse og RAM-forbrug nede, så det ikke kræver så meget af computeren. Derudover er programmet 64 bit, beregner med mange processorer og i flere tråde, så computeren udnyttes bedst muligt. Når ArchiCAD nu også arbejder i baggrunden, mens man laver andre opgaver, forudser hvad man får burg for senere og beregner det på forhånd. – Alt i alt optimeres arbejdet, så ventetiden minimeres for brugeren.

OK, det var måske lidt løgn at der ikke er kommet nogen nye funktioner, for nu kan ArchiCAD også importere pointclouds, hvilket jo ikke er noget alt for mange har brug for hver dag, men en fin feature alligevel. Der er også kommet en ny “Surface Painter”, som gør det let at skifte overflade på objekter og bygningsdele, som det ses i videoen herunder.

Der er også blevet ryddet lidt op i indstillingerne på døre og vinduer, så man ikke skal så mange irrelevante indstillinger igennem.

Som noget nyt, kan man nu lave permanente Guide Lines og så har “Label”-værktøjet fået en ordentlig overhaling, ligesom målkæder, gem som PDF og mængdeudtræk er blevet optimeret.

IFC-import af Zones er blevet optimeret, og nu importeres alle installationer fra IFC korrekt, hvis man har MEP-modeller. MEP-modeller er også optimeret til bedre kollisionskontrol.

Det sidste jeg vil nævne er, at med ArchiCAD 19 lancerers også “Rhino Connection” til ArchiCAD, som gør det muligt at eksportere fra Rhino direkte som GLD-objekter til ArchiCAD eller en hel bygning som et bibliotek af GDL-objekter.

Objekterne fra Rhino har en begrænset parametri, hvilket betyder, at man kan ændre materialer, snitskravering, linietyper og vælge i hvilken højde det vandrette snit til plantegningen skal tages. – Og dette er kun GRAPHISOFTs første skridt på vejen til avanceret Rhino-integration i ArchiCAD. Det betyder, at man kan arbejde både med det bedste skitserings/formgivningsværktøjer – Rhino og Grashopper – og de bedste BIM-værktøj – ArchiCAD – i samme workflow, som bl.a. BIG har gjort som beta-testere af “Rhino Connection” i de sidste par år.

Det er vist i grove træk det vi kan forvente af ArchiCAD 19, som vi lancerer i Danmark i slutningen af august 2015. – Der er masser at glæde sig til!